Der er ikke noget, der er federe end en tur til syden sammen med ens venner, der er klar på en aktiv ferie med en masse sjove og effektive træningspas – men hvad gør I egentlig, hvis jeres fly bliver forsinket eller aflyst? Der kan være grunde til, at der sker flyforsinkelser, hvilket kan gå ud over jeres ferie. Heldigvis er der nogle gode råd til, hvordan I får det bedste ud af ferien trods en uheldig start.
Tjek jeres informationer igennem
Mange flyselskaber vil skrive til jer, hvis de allerede på forhånd ved, at der vil være en aflysning på jeres rute. Dette gør de, da de ikke er nødsaget til at give jer en kompensation for den lange flyforsinkelse eller en aflysning. Der kan også ske noget mere akut, som gør, at I får det at vide tættere på afrejsedagen, hvilket vil give jer en kompensation eller en omlægning af rejsen.
Når man har planlagt en hel rejse, som man har glædet sig meget til, er det helt sikkert værd at tage imod omlægningen, så I alligevel får en dejlig ferie med en masse sport og sjove aktiviteter. Det er derfor vigtigt at holde øje, da et varsel på over 14 dage inden afrejse vil betyde, at I selv står for at omlægge rejsen.
Hvad kan forårsage en flyforsinkelse?
Kufferten er pakket med det farverige sportstøj, badetøj og løbesko, og I sidder klar i lufthavnen, så I kan hoppe ind i flyet og være på vej – men jeres fly kommer aldrig op på skærmen, eller rejsen bliver hele tiden mere og mere udskudt. Flyforsinkelse kan være grundet mange forskellige faktorer, hvor nogle faktorer kan komme jer til gode. Det kan blandt andet være en kommunikationsfejl, eller der kan være overbooking i flyet, så vil du kunne få en kompensation, men hvis I sidder i lufthavnen og venter, fordi der er en snestorm, vil du ikke kunne få penge retur.
Der er derfor mange faktorer, som spiller ind i kompensationen ved en flyforsinkelse eller aflysning, hvor du i nogle tilfælde kan få noget ud af situationen. Du vil ikke kunne få en kompensation, hvis der er en flyforsinkelse grundet noget, som flyselskabet ikke kan styre. Der handler det om at finde tålmodigheden frem og vente.
Destinationen påvirker kompensationen
Du er berettiget til en kompensation, hvis du rejser inden for EU, hvorfor din destination skal være inden for disse grænser. Men derudover påvirker destinationen også størrelsen af kompensationen, da den længere flyvetur vil give mere i kompensation. Det giver også lidt sig selv, da den længere rejse oftest vil koste mere end en kort rejse.
Der er heldigvis mange lækre sportssteder i EU-landene, hvor du kan tage på ferie. Flere lande har hoteller, hvor det er sporten, som er i fokus. Du kan blandt andet vælge destinationen efter, hvilke aktiviteter du gerne vil udøve, da nogle lande har andre muligheder på grund af deres klima og geografi. Et land, hvor det er meget dejligt at dyrke sport, kan være Spanien. De har et dejligt klima, hvor der blandt andet er mulighed for løb i et uvant terræn, som kan afsluttes med en svømmetur i Middelhavet.